Tegninger af knækkede blyanter, terrorister, kalashnikov’er og et logo med skudhuller. Det var aviser og tegneres ualmindeligt ufarlige reaktioner på attentatet mod satireavisen Charlie Hebdo i onsdags.
Tegneren Robert Crumb gav udmærket udtryk for selvcensuren med sin reaktion på attentatet. Tegningen forestiller Mohamids røv. Altså ikke dén Mohamid, men Crumb’s ven, der bor i Los Angeles. Fnise-værdigt, hvis ikke konteksten var så sørgelig.
Ikke desto mindre udstiller Crumb med denne tegning en pusseløjerlighed ved Muhammed-tegninger.
Kan man tegne en hund, sige den forestiller Muhammed og komme i alvorlige vanskeligheder? Kan man tegne en skægget mand med en bombe i turbanen og sige, den forestiller den lokale grønthandler uden at komme i vanskeligheder?
Hvis ingen havde sagt, at Jyllands-Postens tegninger forestillede Muhammed, ville der så overhovedet have været en krise?
Faren opstår måske først i det øjeblik, en tegning ledsages af ord.
Comments
2 svar til “Hvornår bliver tegninger farlige?”
Jeg husker stadig, da jeg så tegningerne første gang. Inden reaktionen. Og jeg husker tydeligt, at jeg tænkte, at der var nogle letkøbte og unødvendige provokationer i blandt. Men det sjove er, at den efterfølgende historie får dem til at fremstå komplet harmløse: http://semiskimmed.net/pix/Mohammed-drawings-newspaper-tiled.jpg
Tænk, at der ikke skulle mere til!
Samme her, Lise. Jeg skrev også noget i den retning om det dengang. Tak for link til tegningerne.