I søndags gennemførte jeg mit første halvmarathon med stor succes, syntes jeg selv (jeg kom igennem uden at stoppe op og gå). Bedriften blev udført ved det årlige Viborg Citymarathon. Mit resultat er måske ikke noget at skrive hjem om, men jeg er selv ret stolt af bedriften:

Efter 12 km gik det stadig fint og jeg tænkte noget i retning af: “Det her går jo meget godt. Jeg kunne godt have taget marathon-distancen”. Ved 15 km begyndte det at blive hårdt. Ved 17 km begyndte det at gøre ondt, og det gjorde det sådan set resten af vejen mod mål. I opløbet mod mål var der masser af tilskuere, og det gav fornyet energi til slutspurten. Men jeg kunne nok alligevel ikke have taget marathon-distancen.

En fin oplevelse, der gav blod på tanden. Tak til Jens og Jesper for følgeskabet.